Kvalitet i Lederuddannelser

Interview med Ghita Vejlebo, direktør og ansvarlig for Den Offentlige Lederuddannelse på Copenhagen Coaching Center

Af Camilla Dindler

Den Offentlige Lederuddannelse er gået i blodet på Ghita. Eller som Stefan Hermann, rektor på KP, for et år siden sagde i sin tale til Ghitas afskedsreception på KP, hvor landets største lederuddannelse ligger: ” Ghita, du kan da ikke forlade lederuddannelserne – du er jo indbegrebet af Diplom i Ledelse.”

Heldigvis har Ghita ikke forladt lederuddannelserne. Men hun driver nu lederuddannelser på Copenhagen Coaching Center, som sætter nogle nye rammer for hendes pionérånd, og hvor hendes mangeårige erfaring med lederuddannelse blomstrer på en ny måde.

Ghita var med, da de første lederuddannelser i Danmark så dagens lys for 20 år siden. På daværende tidspunkt blev de mødt med nogen skepsis, og den dukkede op i forskellige former i årenes løb. Den mest sejlivede skepsis kom nok fra forestillingen om, at god ledelse ikke kan læres. Som Ghita beskriver det:

”Debatten om lederuddannelser har virkelig raset i mange perioder, om hvorvidt de bidrager positivt til udviklingen af ledelse. Når bølgerne gik rigtig højt, så mistede vi nuancerne, og der blev skabt fjendebilleder. På den ene side stod der dem der mente, at man ikke kunne læse og lære sig til bedre ledelse. Det var noget man altid havde haft i sig – først var man spejderleder, så korleder, studenterformand og så til sidst leder. På den anden side stod jeg og en hel masse andre højtuddannede, men ikke nødvendigvis uddannede ledere, og talte om nødvendigheden af, at ledelse var noget med refleksion, relationer, regler, roller og retning, og at det alt sammen var noget man kunne blive klogere på ved at tilegne sig viden og afprøve i praksis.”

En anden skepsis gik på den viden, som uddannelserne bør bygge på: praksisviden eller teoretisk og forskningsbaseret viden? Som Ghita ser det, peger alt på, at de nogle gange svære teorier fra fx Luhmann og Foucault og den forskningsbaserede viden faktisk giver betydelig værdi til lederens praksis. Det har utallige evalueringer vist fra de uddannelser, hun i årenes løb har været ansvarlig for.

Kløften mellem praksis og teori er smallere i dag

I dag er kløften mellem de forskellige positioner heldigvis blevet smallere, mener Ghita. Måske kan det forstås sådan, at både praksis og teori har fået plads og stemme i lederuddannelserne:

”Kløften mellem de forskellige tilgange til ledelse finder jeg er blevet smallere. Den er blevet lettere at springe over. Og hvordan kan det mon være? Hvilke bevægelser har der egentlig været i udviklingen af lederuddannelserne, der efterhånden blev landsdækkende og obligatoriske i det offentlige Danmark?”

Ghita svarer selv på sine spørgsmål:

”Vi er gået fra docerende klasserumsundervisning til inspirerende og innovative læringsmiljøer med eksperimenterende tilgange til eksamen, masser af afprøvninger i praksis og nye former for afleveringer. Og vi, der designer lederuddannelserne, er mere sensitive overfor de behov, der løbende opstår f.eks i forhold til at oprette nye valgmoduler såsom ”Ledelse og Facilitering”, ”Ledelse og Bæredygtighed”, ”Viden og Innovationsledelse” og en masse andre. Så vi møder lederne, der hvor de er, og faciliterer refleksion og handlekraft i stedet for at komme med 10 gode råd. Og sidst, men ikke mindst: Vi har skabt en bevægelse fra at læse populær ledelseslitteratur (ofte amerikansk) til at oprette solide og anerkendte forsknings- og udviklingsmiljøer, der understøtter lederuddannelserne, så vi baserer vores undervisning på solid viden frem for synsninger og holdninger.”

Effekten af offentlige lederuddannelser

Berettigelsen af de bevægelser, som Ghita beskriver, synes at blive grundigt cementeret i Dansk Center for Forskningsanalyses rapport om effekt og effektmåling af offentlige lederuddannelser fra 2021.

Centret lavede en række analyser, som bl.a. så på virkninger af lederuddannelser samt aftageres og deltageres oplevelser af uddannelserne. Dette gav Ghita og andre uddannelsesledere en fantastisk mulighed for at vurdere lederuddannelserne, styrke det velfungerende og gentænke en række både indholdsmæssige og metodemæssige udfordringer.

Undersøgelsen viste nemlig, at lederuddannelserne rent faktisk understøtter ledere i at løse deres organisations kerneopgave, og at undervisningen dermed har relevans for praksis. Samlet set viste undersøgelsen, at uddannelserne har en positiv virkning på såvel de offentlige organisationer som på de ledere, som har gennemført uddannelserne. Især ser man en positiv virkning på organisationens resultater, jobtilfredshed hos medarbejderne, uønsket lederadfærd, brugerorientering, organisatorisk læring, arbejdsmiljø og implementering af teamstruktur.

Lidt længere frem i skoene

Kender man Ghita, ved man imidlertid, at denne blåstempling af lederuddannelser ikke er en anledning til at læne sig tilbage:

”Når nu ledelse og lederuddannelser har betydning for organisationens resultater, så er det helt essentielt at læne sig ind i, hvad der virker pædagogisk, didaktisk og indholdsmæssigt, men også fortsat at lytte til kritik og derved komme lidt længere frem i skoene eller op på tæerne og se på, hvordan vi kan gøre det endnu bedre”, siger Ghita.

Siden Ghita mødte ind på CCC i maj sidste år, har hun arbejdet målrettet på at forfine og forbedre lederuddannelsen i sine nye rammer. Der er flere forhold, som hun med sine kolleger har arbejdet intenst med og forankret i uddannelserne.

Forberedelse og opfølgning

”For det første har vi opmærksomhed på ledernes forberedelse og afklaring inden uddannelsen hos os. Vi anbefaler, at lederne har en forudgående dialog med egen leder om ønsker og udviklingsbehov, og at disse systematisk inddrages gennem hele uddannelsen. På den måde skaber vi mulighed for, at den personlige og individuelle kompetenceudvikling også bliver til organisatorisk læring og får værdi for hele arbejdspladsen. Vi har valgt at have en opgave forud for undervisningen, hvor vi anbefaler at der både er en samtale med chefen og en refleksion over mål for udviklingen som leder og facilitator.”

Man kan på den måde sige, at lederuddannelsen begynder, allerede før kurset starter. Og på samme vis fortsætter uddannelsen, efter den formelt sluttede. Hun påpeger: ”Undersøgelser peger på, at der i højere grad bør følges op, når lederen har afsluttet lederuddannelsen. Her er spørgsmålet, hvordan fastholdes læringsnetværk efter endt uddannelse? På Copenhagen Coaching Center har vi valgt at tilbyde åbne træningsaftener for medlemmer af vores Community-netværk, og vi indbyder til foredrag, faglige temaaftener, hvor vi forholder os til trends og tendenser i samfundet og behandler ”de vilde problemer”.

En coachende uddannelse

Som coach er Ghita også optaget af at styrke lederens personlige handlekompetencer, og hun uddyber: ”Vi bruger en personlighedstest, BIG FIVE, til at reflektere og analysere den enkeltes lederstil og mønstre. Hvad giver energi, og hvad trækker energien væk fra arbejdsopgaverne? Hvordan reagerer vi typisk, når der er modvind, og er ude af komfortzonen? Hvordan påvirker konteksten lederen? Vi har også koblet flere coachingsamtaler på de enkelte forløb. Det medvirker til øget beslutningskraft og handlekraft til at gennemføre forandringer, skærpe retning og sikre følgeskab organisationen. Vi arbejder ofte med både et strategisk spor og et personligt spor i coachingen.”

CCC som fagligt og menneskeligt kraftcenter

Ghita vender her også tilbage til diskussionen om forholdet mellem teori og praksis:

”Vi fokuserer på, hvad der virker i praksis. Derfor har vi valgt ikke at følge én bestemt teoretisk tilgang, men at tilbyde forskellige teoretiske perspektiver. Disse gør vi deltagerne i stand til at vælge mellem gennem kritisk åbenhed og med blik for deres potentialer i relation til den konkrete ledelsespraksis og -udfordring.”

Copenhagen Coaching Center er et slags kraftcenter i Ghitas optik, både på det faglige og det menneskelige plan:

”Vi skaber synergi mellem vores forskellige uddannelser og ydelser. Vi er så heldige, at vi både har en akkrediteret Master of Business Coaching og en filosofisk psykologisk psykoterapeutuddannelse. Vores undervisere er alle højtuddannede med ledererfaring og flere har en Ph.D-grad. I tillæg til uddannelserne arbejder vi med coaching, sparring og rådgivning, og igennem dette arbejde ser vi behov og trends i ledelse, der så siver ind i form af ny viden og nye didaktiske former. Men som jeg ser det, så er det helt afgørende, at vi også har et stærkt værdigrundlag, der hjælper os med at skille skæg fra snot. Værdierne frihed og værdighed er helt grundlæggende for vores daglige arbejde og den røde tråd i understøttelsen af udvikling hos vores studerende, kunder og kursister. Vi mener, at man kommer længst ved at værne om den andens værdighed og se mennesket i mennesket med de forskelligheder, der viser sig”, afslutter Ghita.